Rulle

Startside

 

Når din hund kan ligge på siden på kommando, er det meget let at lære den at rulle. Du skal som altid bevæbne dig med guffer og tålmodighed. Når din hund ligger på siden, fører du en guf forbi dens snude og over hovedet til hundens nakke. Hunden vil følge den gode duft fra guffen, og når den drejer hovedet efter den, følger kroppen som regel med. Når hunden "tilfældigt" ruller, giver du ros/guffer og siger kommandoen rulle eller lignende.

Hvis du har en hund, der til tider bader ved stranden, kan du få stor glæde af, at din hund kan rulle på kommando. Der er ikke noget bedre til at tørre en våd hundepels end sand. Hvis du får din hund til at rulle sig i det tørre sand vil den meget hurtigt være næsten helt tør.

Når du har lært din hund at rulle, vil du sikkert opdage, at den som hovedregel, altid ruller den samme vej. Du kan nu lære den at rulle den anden vej, på kommandoen tilbage.

Send e-mail til ab@vovseinfo.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright AB-Design © 2000
Senest opdateret: 14. juni 2010